top of page

Mere om vrede hos småbørn

Forskellen på vrede og stærk vrede

Vrede og frustration hos småbørn er helt naturligt! Der er så mange ting børnene gerne vil, som de er begrænset i at gøre og først skal til at lære. Og der er så mange ting, de ikke vil, som de skal lære at gøre alligevel. At være i utallige daglige læringsprocesser er hårdt arbejde.

Mange konflikter mellem forældre og børn opstår typisk, fordi vi forældre glemmer, at børnene ikke mestre helt almindelige situationer endnu fx:

- at slippe noget lystbetonet, for at gøre noget ulystbetonet (slip leg -> ud af døren)

- at have en god plan i hovedet, men måtte slippe den, fordi den ikke passer ind (is -> ikke is nu)

- at gøre noget, som man bare ikke har lyst til, fordi det giver mening på den lange bane (børste tænder)

- at gøre noget meningsløst, når man nu kunne gøre noget meget meningsfuldt (spise ved bordet i stedet for foran fjernsynet, som kunne være så hyggeligt)

Mange af hverdagens krav forstår vores småbørn ikke, fordi deres fornufthjerner ikke er udviklet endnu til at kunne se meningen og fornuften i dem. Og derfor protesterer de, og vil forsøge at påvirke situationen i deres retning. Dette er helt naturligt. Om protesterne lægger sig eller udvikler sig til stærk vrede hos børnene afhænger af, hvilken hjælp de får til at komme igennem dem, og der skal de typisk have mere hjælp, end vi voksne altid er klar over. På den måde dækker stærk vrede hos småbørn ofte over magtesløshed over ikke at føle sig hjulpet eller forstået nok.  

Ting, der kan få vreden til at stige hos småbørn

Fordi småbørns fornufthjerner ikke er modnet endnu til at kunne se meningen og fornuften i mange af vores krav, så protesterer de, og vil forsøge at fortælle os, hvad de mener om sagen. Hvis de ikke føler sig mødt eller hjulpet her, så vil de skrue op for 'volumen' i håbet om at blive forstået. Er småbarnet kommet ind i et mønster, hvor det reagerer meget hurtigt og kraftigt, så er det helt sikkert, at det handler om noget andet end selve kravet. Noget af det, der kan få vreden til at stige hos småbørn, er hvis:

- at krav og grænser sættes for tilfældigt

- at de gives for mange valg, som presser dem yderligere

- at de ikke bliver guidet nok til at løse og komme ud af situationen

- at der primært tales til deres 'fornufthjerne', selvom den ikke er modnet og 'online' endnu

- at de føler sig misforstået eller ikke-forstået i noget, der er vigtigt for dem

- at mor og far selv bliver for vrede eller usikre

- at mor og far trækker tingene i 'lang drag'

- at de føler sig skyldige for konflikterne og stemningen derhjemme

- at kravene samlet set er for høje til dem, hvis der både kigges på institutions- og hjemmeliv 

- at de har et nervesystem og et temperament, der forstærker alt dét, de oplever. 

Intet af ovenstående har et småbarn ord for eller kan kommunikere omkring. Derfor er de også så afhængige af, at mor og far går foran, begynder at forstå lidt mere og tilbyde lidt mere hjælp, for på den måde at hjælpe dem ud af vredes-mønstret. Ofte skal der ikke så mange justeringer til, før de begynder at blive mere rolige og arbejde mere med. 

Skru op for forståelsen og guidningen

bottom of page