Børnesamtaler
Når barnet selv gerne vil høres
I Bedre Familieliv foregår samtalerne normalt uden barnet er til stede. Fokus er på, at klæde dig på som forælder til at skabe forandringer og have samtalerne med dit barn derhjemme – en tilgang, der har den største og mest varige effekt.
Der kan dog være situationer, hvor det giver mening at inddrage barnet i forløbet. Det kan fx være, hvis:
-
Dit barn er over 6 år
-
Dit barn selv ønsker at tale med en anden om det, der er svært
-
Dit barn sidder fast i en selvforståelse eller nogle mønstre i familien eller blandt jævnaldrende

Sådan foregår børnesamtalerne
Børnesamtalerne foregår altid i et stille og roligt tempo, hvor tillid bliver opbygget, før vi dykker ned i de svære emner. Samtalen starter ofte med lidt uformelt samvær, fx ved at barnet tegner sin familie på tavlen.
Under selve samtalen bruger vi kort med motiver af bamser eller børn med forskellige følelser. Mange børn synes, det er nemmere at pege på et kort end at sætte ord på deres egne følelser.
Jeg støtter barnet i at tale om det vigtigste og trækker på mors og fars viden undervejs.
Målet med børnesamtalerne er at løsne op for det, der føles svært, og hjælpe dit barn til at forstå sig selv og sin situation på en ny og mere positiv måde.

Kursus: kærlig ledelse – skab samarbejde og nærhed med dit småbarn
Bliv den trygge og tydelige forælder, dit barn har brug for
Konflikter med et småbarn kan være frustrerende og udmattende – men de behøver ikke at ende i skrig og kamp. På dette kursus lærer du, hvordan du skaber tydelige rammer, håndterer konflikter med ro og hjælper dit barn gennem svære følelser.
-
Forstå dit barns behov og reaktioner
-
Forebygge og håndtere konflikter på en kærlig måde
-
Skabe en tryg struktur, der giver mere ro og samarbejde
-
Reparere relationen efter svære situationer
3 sessioner á 3 timer i en lille, tryg gruppe
Lær en konkret model for kærlig ledelse og få redskaber, du kan bruge med det samme!