Min tilgang – tryghed, forståelse og nærvær
Sammen skaber vi et stærkere familieliv.
Mit navn er Ulla, og jeg har dedikeret mit arbejdsliv til at hjælpe småbørnsfamilier med at skabe mere trivsel, tryghed og samarbejde i hverdagen.
Med snart 20 års erfaring som familieterapeut har jeg fulgt utallige familier på deres rejse mod bedre forståelse, stærkere relationer og færre konflikter.
Min passion er at hjælpe forældre med at forstå deres barn bedre – så de kan møde det med ro, kærlighed og tydelighed. De første år af et barns liv er helt afgørende for dets udvikling, og jeg tror på, at når vi styrker samspillet mellem forældre og barn tidligt, lægger vi fundamentet for en stærk og sund relation langt ind i fremtiden.

Forældreskab handler ikke om perfektion
– men om forståelse
Jeg ved, hvor frustrerende og magtesløs man kan føle sig, når ens barn reagerer voldsomt, eller når de samme konflikter gentager sig igen og igen. Mange forældre oplever, at de kommer til at bruge strategier, de egentlig ikke ønsker, fordi de er usikre på, hvad der ellers vil virke.
Når vi bliver pressede, trækker vi ofte på de handlemønstre, vi selv har lært – også selvom de ikke altid er hensigtsmæssige. Måske bliver vi for skrappe, begynder at forhandle for meget eller giver op af ren udmattelse. Men det behøver ikke være sådan. Jeg hjælper dig med at finde en vej, der passer til netop din familie.
Sådan arbejder jeg
Min tilgang bygger på både solid faglig viden og en dyb forståelse af, hvordan relationer og følelser spiller sammen i familien. Jeg kombinerer teori med praktiske redskaber, så du får konkrete løsninger, der giver mening i din hverdag.
Til hjælper dig med:

En tryg og fordomsfri ramme, hvor du bliver lyttet til

Redskaber, der virker i praksis – ikke bare i teorien

En metode til at forstå dit barns adfærd og behov bedre

Støtte til at sætte tydelige, kærlige grænser uden at skabe unødvendige konflikter
Min baggrund
Mine mest centrale erhvervserfaringer
-
2019 - nu: Selvstændig familieterapeut i Bedre Familieliv med over 200 forløb
-
12 år som familieterapeut ved kommunalt familiecenter i Greve (2006-2018)
-
1 år som familiebehandler på Glostrup familiehandlingshjem for småbørnsfamilier (2018-2019)
Uddannelser
-
Emotionsfokuseret forældrevejledningsuddannelse EFST i Norge
-
Emotionsfokuseret psykoterapeut MPF
-
Småbørnskonsulent
-
Neuroaffektiv psykoterapeut
-
Marte Meo terapeut
-
Cand. mag i psykologi og pædagogik
Privat
-
Gift og mor til Lauritz fra 2005 og Marius fra 2008

At give sit barn en stemme
Knæk koden til dit barns adfærd
Småbørn har endnu ikke udviklet sproget til at kunne forklare, hvad der sker inde i dem, og det kan være frustrerende både for barnet og forældrene. Jeg har derfor udviklet en metode, hvor vi sammen taler dit barns stemme frem.
- Hvad ville dit barn sige, hvis det kunne sætte ord på sine følelser?
- Hvordan kan du bedst møde dit barn, når det er ked af det eller vredt?
- Hvordan kan du reagere anderledes i pressede situationer, så konflikterne ikke eskalerer?
Når du først forstår dit barns signaler, bliver det langt nemmere at støtte det gennem svære følelser, løse konflikter med større ro og skabe en hverdag med mere nærhed og samarbejde.
Forældre fortæller ofte, at det føles som en stor lettelse at knække koden til deres barns adfærd. Og når først vi finder en vej, der fungerer for jer, vil du opleve, at hverdagen bliver lettere – for både dig og dit barn.
Netop det kan jeg hjælpe dig med.
Lad os finde den bedste vej for jer
Hvis du gerne vil have en mere tryg og harmonisk hverdag med dit barn, men føler, at du mangler de rigtige redskaber, er du meget velkommen til at kontakte mig. Sammen finder vi en tilgang, der passer til netop din familie – uden skam, uden skyld, men med forståelse og kærlig vejledning.